Unge
Er du ung og har det svært?
Rigtig mange unge oplever perioder i deres liv, hvor de har det svært. Det er som udgangspunkt helt almindeligt og en naturlig del af at være ung og udvikle sig. Men nogle gange kan man opleve så meget modgang, at det kan vanskeligt at klare alene. Måske oplever du at være trist, angst, stresset, ikke føle dig god nok eller noget helt andet. Det kan være en ensom og forvirrende tid, men du er ikke alene - der er hjælp at få.
Hvornår er det tid til at søge hjælp?
Det kan være svært at vide, hvornår man skal søge hjælp. Derfor har jeg her samlet nogle af de kendetegn, der kan være og som er tegn på, at det kan være tid til at række ud:
Langvarige humørsvingninger: Hvis dit humør svinger meget, du har tankemylder, bekymringstanker eller du oplever tristhed i flere uger, er det vigtigt at være opmærksom på det.
Trækker dig socialt: Hvis du begynder at isolere dig fra venner og familie, kan det være et tegn på, at noget ikke er helt rigtigt.
Svært ved skole/studie: Har du koncentrationsbesvær, svært ved at huske, svært ved at tage dig sammen, få afleveret opgaver og føler det hele er tungt eller svært, så kan det være en indikation på mistrivsel.
Ændringer i adfærd og vaner: Hold øje med ændringer i søvn- og spisevaner. Hvis du mister interessen for aktiviteter, du tidligere nød, ikke har overskud hverdagsting kan det være et signal om, at noget er galt.
Fysiske symptomer: Vedvarende træthed, hovedpine, mavepine eller generel utilpashed kan være tegn på stress. Det er vigtigt at få disse symptomer undersøgt, men de kan også skyldes psykologiske faktorer.
Pludselige humørsvingninger: Hvis du oplever pludselig vredesudbrud, angst eller en følelse af utryghed eller opgivenhed, er det vigtigt at tage dette alvorligt.
Hvordan foregår en session?
En session er i virkeligheden bare en slags samtale, der tager udgangspunkt i dig og din situation. Jeg er uddannet til at lytte og sætte mig ind i det du fortæller og til at spørge ind til det du oplever. Vi laver ofte små øvelser som f.eks. at lære hvordan du beroliger uro eller tankemylder. Det kan også være, at du får nogle små øvelser med hjem. Alt foregår altid i samarbejde med dig, så du har indflydelse på forløbet.
Online hjælp
Det er også muligt for at få hjælp online. Det foregår ved, at jeg sender dig et link, og så taler vi sammen online. Det kan være rart, hvis du bor længere væk. Eller det kan være, at vi skiftes til at mødes online og her hos mig. Det aftaler vi præcis som det passer dig bedst.
Skal dine forældre med?
Hvis du er under 15 år, kræves det, at begge forældre giver samtykke til samtalen. Jeg plejer altid at have en samtale med forældrene til unge under 15 år enten før eller under forløbet. Hvis du er mellem 15-17 år kan du selv give samtykke til samtalen, men dine forældre skal informeres. Det kan nogen gange være en god idé at tage en samtale med dine forældre også, men det finder vi ud af sammen.
Tavshedspligt
Jeg har tavshedspligt, hvilket betyder, at alt, hvad du deler med mig, er fortroligt. Der er dog situationer, hvor jeg skal informere dine forældre, hvis der er åbenlys fare for dig selv eller andre, eller hvis der er alvorlig bekymring for din trivsel.
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Lavt selvværd eller lav selvtillid: Mange unge kæmper med følelser af ikke at være gode nok. De har en indre kritikker, der enten presser dem eller spænder ben for deres drømme. Jeg hjælper dig med at møde dig selv på en mere medfølende måde og med at få en mere venlig og opmuntrende indre stemme, så du kan sætte passende og gode mål og grænser for dig selv og andre. Du lærer, hvordan du kan være din egen bedste ven.
Stress: Føler du dig presset? Har du: bekymringstanker, svært ved at sove, ”fomo” (fear of missing out), let til tårer, hovedpine, tics, uro i kroppen, udmattet? Måske er du stresset? Jeg kan hjælpe dig med at få ro på og blive glad, så du igen kan komme til at trives i din hverdag.
Særlig sensitivitet: En del unge føler sig særlig sensitive, men hvad vil det sige at være særlig sensitiv? Vil du lære at forstå dig selv bedre? Har du lyst til at vende din sensitivitet til din styrke? Finde ud af, hvordan du kan bruge din sensitivitet. Møde dig selv og din sensitivitet på en ny måde?
Tristhed og depression: Har du igennem længere tid være trist eller nedtrykt? Manglet lysten og motivationen til din hverdag? Få hjælp til at komme ud af fastlåsheden. Jeg hjælper dig med at finde retning, få klarhed og finde frem til det, der giver mening for dig.
Angst: Særligt mange unge er ramt af angst. Der findes mange forskellige former for angst. Hvis din angst påvirker din hverdag og din trivsel, så er det vigtigt at søge hjælp. Jeg kan støtte dig i at finde strategier til at håndtere din angst. Uanset om det er eksamensangst eller generel angst.
Svære relationer: Er du i en svær relation? Måske føler du dig forkert? Afvist? Utryg? Vores relation til venner og familie påvirker vores trivsel rigtig meget og når de ikke er trygge kan de være årsag til stress, angst og depression. Du behøves ikke gå alene med en svær relation. Jeg kan hjælpe dig med at blive tryg, sætte grænser og forstå dine egne relationsmønstre.
Du er velkommen
Jeg plejer at anbefale mine unge klienter at komme til en forsamtale, så du kan se, om det er noget for dig. Her kan du møde mig og se, hvor jeg holder til. På forsamtalen får du mulighed for at fortælle lidt om dig selv, din hverdag og det du synes er svært. Du kan selvfølgelig også stille mig spørgsmål, hvis der er noget du gerne vil vide. Du er også meget velkommen til at kontakt mig HER
Vil du vide mere om hvad angst er? Så læs med her: