Sommerfugle-kram

Sommerfugle-kram med bilateral stimulering

Bilateral stimulering er en teknik, hvor begge sider af kroppen skiftevis aktiveres for at stimulere nervesystemet. Læg armene over kors så højre håndflade hviler på venstre overarm og venstre håndflade på højre overarm — som et blidt kram. Følg instruktionen længere nede på siden.

Sommerfugle-kram

Bilateral stimulering er en teknik, hvor begge sider af kroppen skiftevis aktiveres for at stimulere nervesystemet. Der er forskellige typer af bilaterale øvelser. Det kan f.eks. være fysiske øvelser som denne, hvor man bevæger arme og ben i modsatte krydsbevægelser. Det kan også være øjenbevægelser eller lyde og musik, der stimulerer de forskellige hjernehalvdele (findes på YouTube). Jeg anvender flere forskellige bilaterale øvelser i min terapi. Denne øvelse kan du selv lave derhjemme og den er rigtig god, hvis du føler uro, rastløshed, ængstelighed eller har svært ved at lande i kroppen.

Hvilken effekt har øvelsen?

  • Beroliger nervesystemet ved at fremme parasympatisk aktivering

  • Skaber grounding og øget kropskontakt.

  • Hjælper med at få ro i hovedet og gøre følelsesintensitet mere håndterbar.

Instruktion

  • Sæt/stå roligt. Læg armene over kors så højre håndflade hviler på venstre overarm og venstre håndflade på højre overarm — som et blidt kram.

  • Giv dig selv et blidt kram for at finde kontakt og tryghed.

  • Luk gerne øjnene, hvis det føles behageligt

  • Fasthold let kontakten og begynd at klappe skiftevis på højre og venstre overarm: højre, venstre, højre, venstre. Bevægelserne er blide og rytmiske — som en sommerfugls vinge, der slår stille.

  • Forestil dig et pendul, der svinger roligt fra side til side, og træk vejret langsomt og roligt under hele øvelsen.

  • Fortsæt i ca. 1 minut. Stop og læg mærke til fornemmelser i kroppen: er du varmere, roligere, tungere eller lettere?

  • Hvis du ønsker, kan du gentage 30–60 sekunder mere.

 OBS

  • Tempo: roligt og jævnt; undgå hårde eller hurtige slag.

  • Varighed: 1–2 minutter samlet er ofte nok til afregulering.

  • Stop hvis du bliver utilpas, føler øget panik eller dissociation

  • Brug øvelsen som et simpelt redskab mellem sessioner eller i dagligdagen.