Mind Walk
Mind Walk
Mind Walk er den perfekte måde at lade op på - en aktiv pause - med dig selv. Sluk for tankerne, vær nærværende og find din indre ro imens du går en tur i naturen. Du bliver guidet hele vejen og inviteres ind i mindfulness. Download Mind Walken nederst på denne side.
Kombiner mindfulness med en gåtur
Mind walk er guidede gåtur til dig, der gerne vil lære at være mindful og nærværende i din hverdag. Måske synes du det er vanskeligt at sidde stille og meditere eller måske er du bare et menneske, der ligesom jeg, godt kan lide at være ude i naturen og bevæge dig? Mind walk er perfekt som en pause eller egentid i løbet af dagen. Den hjælper dig med en fantastisk måde at kombinere mindfulness med en gåtur. Mind walks er supernemme, det kræver ikke andet end en telefon, et par øretelefoner og en gårute på 20-30 minutter.
Mind walk er for alle
Mind walk kan laves af alle, men er meget effektfuld, hvis du føler dig stresset, lider af angst eller depression. I mind walk retter vi opmærksomheden på kroppen imens vi går. Det sender et signal til din krop om, at du er ok og at du tager dig af dig selv. Det hjælper din krop ud af uro, opgivenhed eller kollaps. Mind walk er den perfekte måde at lære at mærke sig selv på, ”slukke for tankerne”, undgå at lade sig overmande af verdenen, få frisk luft og motion.
Guidet mind walk
I den guidede mind walk vil du på forskellige måder blive introduceret til mind walk. Du vil blive guidet på rejser ind i dig selv, ind i naturen omkring dig med nærvær og opmærksomhed på NUET. Du vil få et redskab, som du inden længe selv kan anvende uanset, hvor du befinder dig. Et redskab, der også styrker din koncentrationsevne, giver ro, øget positivitet, mere energi, og generel øget velbefindende både psykisk og fysisk.
Mind walk bygger på 5 principper
Bevægelse– med kontakt til dig selv, og til det underlag du bevæger dig på.
Opmærksomhed– opmærksomhed på dig selv og dine omgivelser
Bevidsthed– åbenhed over for dig selv og din omverden
Fokus– bevidst rettet fokus på åndedræt, lyde, krop, følelse, osv
Nærvær – nærværende tilstede i nuet
Kom godt i gang
Vælg en gårute, hvor du føler dig tryg og hvor der ikke er for meget trafik, så du skal orientere dig for meget
Sørg for at tage det rigtige tøj og sko på. Det skal være noget du kan lide at gå i, så du ikke får afled tankerne, fordi du fryser, har det for varmt eller skoen klemmer
Medbring din telefon og et par øretelefoner. Husk at sætte din telefon på lydløs, så den ikke ringer midt i det hele
Lav den guidet mind walk mindst to gange, så du bliver fortrolig med teknikken. På den måde er det meget nemmere, når du skal træne alene.
Det kræver kun 20-30 min. at lave en guidet mind walk, men det er 30 super gode minutter, hvor du får balance i kroppen og lader dine batterier op. Når du bliver mere rutineret, kan du sagtens kombinere to af øvelserne.
Mind walk er godt for både krop og sind
Der er masser af fordele ved at dyrke mindwalk regelmæssig.
Motion
Øget koncentrationsevne
Mere energi
Mere glæde
Kontakt til dig selv og dit åndedræt
Ro på nervesystem
Mindre tankemylder
Øget fysisk og psykisk velbefindende